AKT I
Scene 1
En Stue i Jeronimus' Hus. Leander og Henrik sovende, hver i sin Alkove. Henrik snorker.
LEANDER
vaagner, sæ sig paa Sengekanten, gabe
Aa ja, aa ja, ja, ja!
U-ha! Mit arme Hoved!
klokken slår fem.
Gud ved, hvor længe jeg i Dag har sovet?
Fem!
Henrik! Kom frem, kom frem!
Klokken er fem!
HENRIK
i Søvne
Saa er det alt for tidligt at gaa hjem.
LEANDER
Det Asen!
Der ligger han i hele Maskestadsen
og sover, ret saa fast han orker.
Hør, hvor han snorker!
strækker sig og vil rejse sig, men opgiver det
Min Gud! Jeg gider ikke rørt et Lem!
Henrik, kom frem! Henrik!
HENRIK
Javel, Mamsel!
Frem paa Gulvet i Søvne
Spil op Kotillonen!
Det er ikke den!
Ja, der er Tonen.
Tra-la-la-la-la-la, tra-la-la- la-la,
tra-la-la-la-la, tra-la-la!
Søgende og gribende efter en usynlig kvinde, lysser paa Fingeren og teer sig meget erotisk.
LEANDER
Han er gal, han er gal,
Han er dansegal!
HENRIK
Tra-la-la,
tra-la-la-la-la!
Leander gi'er ham et Ørefigen. Henrik gnider sig heftigt i Hovedet
LEANDER
Det var ret!
Saadan en Piruet
klarer dit Aandedræt,
gør dig vaagen, kvik og let.
Nu adret!
Hent mig min Slobrok,
lad det ske i en Hast!
Henrik ud
Se, hvor bag min Vindveslem
Aftensolen pibler frem!
Hvilken kuriøs Kontrast!
Skønne Sol, fra din Pol,
som et muntert Ojekast,
skælmsk, paa Klem,
skotter du hen til min Seng.
HENRIK
ind med Slaabrokken og i Lakajfrakke
Hvad er Klokken, Herre?
LEANDER
Fem!
HENRIK
Om Morgnen, Herre?
LEANDER
Nej, om Aftnen, Dreng!
HENRIK
I - hihi - spøger, Herre;
men Jer Spøg er slem.
LEANDER
aabner Skodderne
Se selv, du Søvnetryne.
HENRIK
Herre! Herre! Hov! Hov!
Jeg synes ogsaa, jeg er noget flov.
LEANDER
Da bliver du dog snydt For Middagsmaden,
til Klokken otte maa vi vare klar
til Maskaraden.
HENRIK
Ak, er det sandt?
Skal vi derhen igen?
Jeg giver alle aarets Middagsmader
for en af Grønnegades Maskarader.
Ak, er det sandt?
Skal vi derhen igen?
Men - hvad siger Jeres Fader?
LEANDER
Ak, Henrik! Henrik!
HENRIK
Herre!
LEANDER
Jeg er forlibt!
HENRIK
Desbedre!
LEANDER
Nej, desværre!
HENRIK
Hvad nu? hm!
LEANDER
Nej, desværre!
HENRIK
Da Jeres Fader netop vil
bortgifte Jer,
er det jo Jeres Pligt just at forlifte Jer.
LEANDER
Se denne Ring!
Og hør saa, hvad der hændte.
I Gaar - det var kort, før Dansen endte,
traf jeg en Dame, som jeg ikke kendte.
Vi bytted Ringe med hinanden.
Og - ak! - den Pige, jeg har Ringe skiftet med,
er ikke den,
min Far vil ha mig giftet med.
HENRIK
Det var som Fanden!
LEANDER
Jeg har jo aldrig set
Hr. Leonards Datter.
Men jeg har set -
o, Henrik! mon du fatter,
hvad Kærlighed er for en sælsom Ting?
Søde Ring!
Kysser den
HENRIK
Han gaar i Taaget!
Højt
Jo, Kærlighed, det er - det er en Ting -
det er - som jeg vil sige,
Snue eller Sting;
det er et Intet, skønt det synes noget.
LEANDER
Nej, Henrik! Kærlighed. er Noget, som -
HENRIK
Naa, Herre!
LEANDER
som -
HENRIK
Ud med Sproget!
LEANDER
…som man aldeles ikke kan begribe.
HENRIK
Aa jo, saa meget kan jeg dog forstaa,
at den har bragt Jer i en bandsat Knibe.
Ved Herren vel,
hvad her vil Følge paa?
LEANDER
Ak, Henrik!
HENRIK
Herre! Er I fra Forstanden?
l har love: Jer til en og forlovet
Jer med en anden.
LEANDER
Men Henrik dog!
HENRIK
Vil Herren ej forsmaa,
saa skal jeg vise, hvordan det vil gaa,
ved et Par udtryksfulde Fager
i tre smaa Akter.
agerer
Først kommer, fæ! og fus,
Monsør Jeronimus:
"Tvi dig, du sulten Lus!
Du, som i Sus og Dus
øder din Faders Krus
paa en gemen Kantusse,
som du i en Rus
traf paa et Jomfruhus
hos Madam Dus."
Frem trær Hr. Leonard
med net og zirlig Art:
"I har forser Jer svart!
Tænke sig: i slig en Fart
løbe fra Kant og klart,
tinglyst og aabenbart!
Sligt er dog alt for rart!
Kan I faa det forsvart?
Vi skal det prøve snart.
Intet er spaa."
Saa kommer nok saa net
Jomfruen - med Falset:
"Papa! O, sig mig det!
Er jeg da abort saa slet,
vanskabt og incomplet,
at han kan have Ret,
ha' Ret til at slaa op med et?
Se denne Taareplet
her paa mit Tai-Toi-let!
Har jeg forgæves grædt, - ja grædt?
Papa, o, sig mig det!"
Saa er jeg Tamperret:
"Rector Magnificus
og Professoribus
kender for Ret:
Saasom og eftersom
Seigneur Leander, som
under den femte Marts
tilskrev Hr. Leonards
Datter om ægtepagt,
for Consistorium
intet har forebragt,
hvorved en slig Kontrakt
kan sættes ud af Magt,
saa er vor Dom:
At Matrimonium inden
tre Ugers Rum,
fra denne Dom er sagt,
bliver tilendebragt.
Hvis ikke, skal med Magt
Indstævnte blive lagt
under Arrest og Vagt.
I Consistorium,
Datum ut supra." Bum!
Herre! I staar saa stum!
LEANDER
Henrik! Hvor er du dum!
Lad kun hundred Gange
hundred Gange den Besværlighed,
som din Komedie kan tegne,
ned paa mig regne.
Jeg skal ej segne,
selv i Døden ikke blegne.
Jeg vandrer i et Lys af Herlighed.
Saadan er Kærlighed!
HENRIK
Ja, det er noget, som ikke jeg begriber.
Men, hvordan det saa niber eller kniber,
paa Maskaraden maa vi da igen.
LEANDER
Paa Maskaraden venter hun sin Ven.
HENRIK
Ja, jeg har ogsaa lovet mig derhen;
jeg ventes ogsaa af en hel Kohorte.
LEANDER
Af hvilken Sorte?
HENRIK
Ej, Hetze! af de fine!
Bormesters Stine.
Hun er saa smuk, endskønt hun har en Vorte.
Else Skoleholders Dorte;
Ej, Herre! hun er af de fine!
Item, item: Per Salemagers Trine. -
Nej, det er sandt, hun bliver borte,
hun har forlovet sig med en Bierfidler;
altsaa: Bormesters Stine med en Vorte.
Else Skoleholders Dorte;
item: diverse andre, som lever af deres Midler.
LEANDER
Ja, det er sandt!
Det sidste er fornemme.
HENRIK
Tys! Tys! Der er Fruen!
Scene 2
MAGDELONE
Er der nogen hjemme?
Min hjerte Søn! Hvordan gik Maskaraden?
LEANDER
Saa Mama ved - ?
MAGDELONE
Jeg hørte det paa Gaden.
Kan gamle Koner ogsaa komme der?
LEANDER
Ja, ja, der er Indgang for enhver.
MAGDELONE
Ifald det Ord, min Søn, kan staa til Troende,
saa kender jeg en saadan gammel Kone,
som endnu ej har traadt sit
Danselær af Skoene.
LEANDER
Qg denne gamle Kone?
MAGDELONE
Er -
HENRIK
afsides
Ih, du hellige Abelone!
LEANDER
Er - ?
MAGDELONE
Din Moder, Magdelone.
LEANDER
Se, se!
Men, med Forlov, kan Mama danse?
MAGDELONE
Om jeg kan danse?
Jeg kunde svare dig med en Romance.
singer og danser
En Cinquepas, en Galliard,
den har jeg lært at træde,
og lader se min Kunst og Art,
I andre skulle kvæde.
HENRIK, LEANDER
afsides
Hun lader se sin Kunst og Art,
det er baade til at le og græde!
MAGDELONE
Da jeg var ung,
var Dans min største Glæde.
En Polskdans var mig ingenting,
en Ungarsk hvirvled jeg omkring,
en Skotsk jeg skar med Skørters Sving
og Hop á la Campagne.
Men fremfor alt jeg traadte let
en Rigaudon, en Menuet,
en Contretemps, en Passepied,
og skal det vare, kan jeg
endnu Folie d'Espagne.
HENRIK
afsides
Se her Folie d'Espagne!
LEANDER
Se, se! Folie d'Espagne!
MAGDELONE
Folie d'Espagne med din Fod
skal spilles, som du triner
til Skriftestol at gøre Bod
med gravitetske Miner.
LEANDER, HENRIK
Ha, ha! Ha, ha! Den Spas er god.
Hun tripper, og hun triner,
og slaar paa Tromme med sin Fod,
mens vi staar her og hviner!
MAGDELONE
Men skønt den dølger stolt sit Mod
bag Ærbarheds Gardiner,
den røber dog et heftigt Blod
og Kærlighedens Piner.
HENRIK
Ak, gode Frue! Nok en Folie!
Nok en Folie, nok en Folie!
MAGDELONE
Folie d'Espagne med din Fod
skal spilles, som du triner…
HENRIK
Ak, du dejlige Folie!
Tra-la-la-la, tra-la!
MAGDELONE
Tra-la-la-la-la-la-la-la-la!
MAGDELONE
Folie d'Espagne!
Tra-la-la-la-la-la-la!
HENRIK
Tra-la-la-la-la-la!
Folie, Folie d'Espagne!
Scene 3
Jeronimus kammer ind
JERONIMUS
Kan I være rolige?
Hvad er her far Kommers?
Holder I Julestue?
Se, se! Min højærbare Frue!
Det var en artig Scene!
Hun har jo ondt i Ho'det,
ej sandt? og maatte derfor ligge ene
Saa vidt jeg Forstod 'et
af Hendes liderlige Tremulanter?
LEANDER
Min hjerte Far!
JERONIMUS
Hold Mund, Leander! -
til Magdelone
Saa lider hun af Hidsighed i Blodet?
MAGDELONE
Ak ja, min hjerte Mand!
Det kribler og det prikker mig.
JERONIMUS
Ja vist, ja vist,
ja, Lysten stikker dig.
Men jeg ved Raad.
til Henrik
Spring flux til Mester Herman
og bed ham komme hid
med Sneppert og Lancet,
saa skal vi snart kurere den Menuet.
MAGDELONE
Ak nej, min hjerte Husbond!
Det er allerede ovre.
JERONIMUS
Se, se! I tror maaske, jeg ikke ved
med Jeres Anslag fuld Besked?
Jo, jo, Godtfolk! Jeronimus er klog're.
Med disse tvende dyderige Svogre
min Kone vil i Nat -
blev I lidt flade? -
paa Maskarade!
Men det skal blive Løgn!
t dette Døgn skal ingen af Jer
satte Fod paa Gade.
til Magdelone
Gaa paa dit Kammer!
MAGDELONE
Min hjerte Husbond!
JERONIMUS
Ti og gaa!
Magdelone gaar nedbojet
Haa! Haa!
Og nu til Ham, Mossiø!
Hvad Udsigt gav Ham saa
hans vordende Svigerfar, Hr. Leonard?
Leander tier
Naa, fik Han alting klart?
Nu, svar mig dog og snart.
Leander knæler
Hvad er der nu paa Færde?
LEANDER
O mon tres cher pere!
JERONIMUS
Hjælp Gud! Han taler fransk!
Saa er der ondt i Gære!
LEANDER
O Fader kære!
JERONIMUS
Her hjælper ingen
kure Fader eller Mor.
Sig frem!
Leander tier
Han mæler ej et Ord!
til Henrik
Men du da!
Henrik knæler
Saa, nu dratter han bardus.
Saa tal!
HENRIK
Ak, Hr. Jeronimus!
JERONIMUS
Saa tal!
Er Pokker løs i dette Hus?
HENRIK
Ak, Hr. Jeronime!
JERONIMUS
Saa skal du ogsaa ske en Ufærd, Dreng!
HENRIK
Ak, Herre Je- Je- Se- le- le-
JERONIMUS
Svar mig, hvad ondt har I da gjort?
HENRIK
Vi-vi-vi-vi-vi-vi har intet gjort,
men vi-vi-vi-vi-vi-vil bare gøre det!
JERONIMUS
For Satan! Lad mig høre det!
HENRIK
Ak, Hr. Jeronimus, ak, lad Hr. Leander -
JERONIMUS
Nu skal det være nok med denne Vrævlen!
HENRIK
Ak, ak, ak, Hr. Jeronimus!
JERONIMUS
Ingen Kvien!
HENRIK
Hr. Hr. Le-Le-ander gir -
JERONIMUS
Leander gir?
HENRIK
Gir, gir, gir, gir Hr. Hr. Leonards Datter -
JERONIMUS
Gir Hr. Leonards Datter?
HENRIK
Grædende
Døden og Dævlen!
rejser sig meget hurtigt
For han er bleven forlift i en anden Jomfru
i Gaar Aftes paa Maskaraden.
JERONIMUS
Paa Maskaraden? Paa Maskaraden!
Ja, der er Skaden!
til Henrik
Gaa ud!
til Leander
Gaa ind!
Scene 4
alene
Det Satans Spind!
Fra den Tid, de begyndte Maskaraden
i Fjor i det Komediehus,
som glor paa den anden Side Gaden,
er der vendt op og ned paa hele Staden,
og Drik og Dobbel, Spil og Hor,
Trods, Vold og Mord
som Svampe gror,
en Helveds Flor! -
Og nu Hr. Leonard, som tror,
jeg er en Mand, der holder Ord,
og kommer hid om lidt! Himmel og Jord!
Gid Fanden havde dette Abekor.
Hvilke Tider! Hvilke Lader!
Jeg ulykkelige Fader!
Disse Maskarader!
Fordum var her Fred paa Gaden,
førend Vagten raabte ni,
slukt var Lyset, lukt var Laden,
Aftengrøden røg i Staden,
Godtfolk gik fra Aftensmaden
fredeligt i Hi.
Ingen The og Sukkerlade,
intet Kaffekompagni:
Maskarade, Maskarade!
Freden er forbi!
Fordum stod den sikre Stige:
Husbond, madmor, Datter, Søn,
trofast Svend og ærbar Pige,
til at rokke den og vige
fra den Vej til Himmerige
hjalp ej Løn, ej Bøn.
Ingen Ungdom kom for Skade,
spurgte først, "hvad Far vil sige".
Maskarade, Maskarade!
Nu er alle lige.
Frisk Mod, Jeronimus!
Det driver over.
Scene 5
HENRIK
melder, meget frækt
Hr. Leonard, Herrens tilkommende Svoger.
gaar
LEONARD
meget skamfuld, bukker
Monsieur Jeronimus!
JERONIMUS
ligesaa
Monseigneur Leonard!
afsides
Hvor skal jeg faa det sagt?
højt
Monsieur!
LEONARD
Monsieur!
afsides
Hvor faar jeg det forklart?
højt
Jeg kommer for en Sag -
JERONIMUS
afsides
Monstro han ved det alt?
LEONARD
Jeg kommer for en Sag -
JERONIMUS
højt
Min Søn har Jer fortalte
LEONARD
Jeg kommer - jeg kommer -
for en Sag, som gaar os begge an.
afsides
Hvordan faar jeg det sagt?
JERONIMUS
afsides
Han ved det! Hold nu Stand
og te dig som en Mand!
LEONARD
højt
Min Datter er forrykt -
JERONIMUS
højt
Min Søn er desperat -
LEONARD
Saa ilter som en Hex -
JERONIMUS
Saa vild som en Crabat.
LEONARD
Min Sorg er uden Maal -
JERONIMUS
Min Skam er aabenbar.
LEONARD
Da jeg er hendes Far.
JERONIMUS
Da han dog er min Søn.
LEONARD
Knaeler
Her ligger jeg.
JERONIMUS
Knæler
Og jeg. Ak ve, mit ene Knæ!
LEONARD
Kald mig et Klokkefaar!
JERONIMUS
Kald mig et Ærkefæ!
LEONARD
Ak, Hr. Jeronimus!
JERONIMUS
Ak, monsieur Leonard!
afsides
Hvor sigter dette hen?
LEONARD
afsides
Mit Hjerte revner snart.
højt
Gid hun faa Skam, den Mur!
JERONIMUS
højt
Skammen, Monsieur, er her!
Min Søn har brudt sit Ord.
LEONARD
Min Datter har brudt sit!
Gid hun faa Skam, den Mær!
JERONIMUS
Hvad nu?
LEONARD
Vist saa!
JERONIMUS
Monsieur!
LEONARD
Monsieur!
LEONARD, JERONIMUS
Saa er vi kvit.
LEONARD
Jeg rejser mig igen.
JERONIMUS
Saa staar jeg atter op.
Hiv! Min stive Krop!
LEONARD
Hop-op! Hop-op!
JERONIMUS
Ak væ! Mit Knæ!
LEONARD, JERONIMUS
Top!
JERONIMUS
Jer Datter trodser Jer?
Naar fik hun denne Trods?
LEONARD
Paa Maskaraden i Gaar -
JERONIMUS
Det er ligesaa hos os!
LEONARD
Forelsked hun sig i en Karl
og vil profos nu giftes med ham.
JERONIMUS
Det er ligesaa hos os.
Men - quos nos!
Svoger forstaar Latin?
LEONARD
Jo vist! Ja, vi skal lure dem.
JERONIMUS
Og vil de ej som vi -
LEONARD
Saa skal vi bastenere dem.
LEONARD, JERONIMUS
En Fader skulde ej bedømme
Dat'rens/Sønnens Tarv?
JERONIMUS
Raaber
Arv!
LEONARD, JERONIMUS
Naar har man Mage hørt!
JERONIMUS
Arv!
Hvor blir han af, den Skarv!
Arv! Arv! Arv!
Scene 6
ARV
Her er jeg, Husbond!
bukker for Leonard
Nej se, Goddag, Monsør!
JERONIMUS
Kan du la' Kokkepigen gaa,
din Klør!
ARV
Vel, Hr. Jeronimus!
JERONIMUS
Hør først, hvad der bli'r sagt -
ARV
Vel, Hr. Jeronimus, vel!
JERONIMUS
I Nat ved Porten.
Vil nogen ud, saa skrig Gevalt.
ARV
Vel, Hr. Jeronimus!
JERONIMUS
Hvis ej, saa gælder det din Hud.
ARV
Vel, Hr. Jeronimus!
Vel, vel, vel, Hr. Jeronimus!
JERONIMUS
Hold Mund!
ARV
Vel, Hr. Jeronimus!
afsides
Han er i ond Humør.
JERONIMUS
Det er en Stud!
til Henrik
Kom ind!
til Leander
Kom ud!
Henrik og Leander flover ind.
Der er Hr. Leonard. -
Nu blev de flade! -
Hvad vilde I paa
den fordømte Maskarade?
til Leander, der tier
Forklar dig, du!
Bu! Forsvar dig, du!
Bæ! Han staar som et Fæ!
HENRIK
Vil Herren mig tillade -
JERONIMUS
Hvad nu, din Sprade?
LEONARD
Min hjerte Svoger,
lad os høre hans Parade.
HENRIK
Vi blev forførte, Monsieur Jeronimus,
at gaa paa Maskarade
af en halvgammel Karl
fra Frankfurt am Main eller an der Oder.
Han taler fireogtyve Sprog
plus Sproget i de Nye Boder,
som han taler perfekt, aldeles perfekt -
JERONIMUS
Det gør jeg ogsaa, Knægt!
HENRIK
Nemlig: Lybsk, Tysk, Jysk,
Rysk, Polsk og navnlig Flamisk.
JERONIMUS
Min Stok! Min Stok! Min Stok!
HENRIK
og Meso-Meso-Mesopotamisk.
JERONIMUS
Hvor er min Stok?
HENRIK
Jeg tror ganske bestemt, det var en Studenter.
JERONIMUS
Nu er det nok!
HENRIK
Samme Karl spiller
ogsaa stærkt paa Instrumenter.
JERONIMUS
Denne Stok spiller
ogsaa stærkt paa Instrumenter.
HENRIK
Han taler fireogtyve Sprog.
JERONIMUS
Nu er det nok!
HENRIK
Han taler fireogtyve Sprog,
han var bestemt Studenter,
og ærlig talt,
vi var gaaet der alligevel.
I dette Land,
hvor Solskin er saa kummerligt beskaaret,
hvor der er mørkt de elve Maaneder af Aaret,
hvor Taagen er vor Himmel,
og Lyset kun en Strimmel,
og hvor vi sjasker rundt i Slud og Vand,
vi døde vel til sidst af Mug og Skimmel,
ifald vi ej, som Tusserne i Karet,
imellem letted os i Vejret
og fangede et lille Glimt
af Solen paa Kjolen.
I dette Land, i dette Land,
I viseste blandt Fædre!
Hvad kan en ung Kavaler vel gøre bedre
end glemme for en Stund
den Sump, hvori vi vade,
og gøre Hjertet lyst
og Himlen mild
ved sig at bade i den Kaskade
af Dans og Sang og Lys og Ild,
som hedder Maskarade, Maskarade,
Maskarade, Maskara…
JERONIMUS
Nu er det nok!
LEONARD.
Hm! Hm! En Kavaler! Lad gaa!. Hm!
Jeg selv er ingen Hader
af smukke Assembleer og Maskarader -
forstaa mig vel: de pænere.
Men disse, disse Kisselinke-Retirader,
hm! hvor Folk gaar ind
fra Torve og fra Gader.
Du gaar jo selv derind,
det gør ej andre Tjenere.
HENRIK
Pro primo: gaar jeg der paa Embedsvegne.
De andre udenfor,
som fryser, til de blegne,
faar Febergys og Klaprekæfter
og maa i Svedekur
for at faa Kræfter.
Jeg derimod,
jeg lar det sne og regne.
Jeg danser, naar jeg gaar,
og danser Dagen efter.
Og pro secundo -
JERONIMUS
Jeg er færdig at segne
af denne Knægts Lakaj - Prokurator - Passiar
og "Klaprekæfter"!
LEONARD
Mig synes, at han ej saa megen Uret har,
hm!
HENRIK
Og pro secundo gaar jeg der paa egne Vegne.
Vi fødes i Armod,
vi svøbes i Sult,
vi trives af Savn og af Suk.
Saa kommer en Mester
med Ris i sin Pult,
det hagler med Haan
og med Hug.
Vi vokser og kommer
til Alder og Skel,
og Aaret løber os fuldt;
vi slider og slæber
og gør os til Træl
for ikke at dø af Sult.
Da hvirvler det brogede Masketag
med Frihed og Lighed af Sted,
med den rigeste Drot og det fattigste Drag -
hvad Under, am vi vil med?
Du, som fryser derude,
kom ind og var Gast!
Her er Glemsel for Nød og Fortræd.
Ak, kunde jeg køre Alverden
paa Fest
og ta busken og Hestene med.
Maskarade!
JERONIMUS
Hold Munden lukket!
Man skulde tro, Drengen var forbandet.
Det er jo hverken hugget eller stukket!
Men nu til noget andet.
til Leander
Der staar Hr. Leonard!
Gør nu din Uret god.
LEANDER
knæler
Jeg beder om Pardon og Falder ham for Fod.
Jeg beder om Pardon.
HENRIK
knæler
Jeg ligesaa!
Ak, gid jeg med mit Hjerteblod -
Jeg beder om Pardon.
JERONIMUS
Hold Mund!
til Leander
Og gentag, hvad jeg foreskriver!
"Idet jeg beder, at Hr. Leonard tilgiver" -
LEANDER, HENRIK
"Idet jeg beder, at Hr. Leonard tilgiver" -
JERONIMUS
"den Tort, som jeg har gjort
og som at - som at - som at" -
LEANDER, HENRIK
"den Tort, som jeg har gjort,
og somma - somma - somma" -
HENRIK
Herren glemte Komma!
JERONIMUS
"og som jeg haaber,
at mig ej tilregnet bliver" -
LEANDER, HENRIK
"og som jeg haaber,
at mig ej tilregnet bliver" -
JERONIMUS
"begrundet paa min megen Uforstand
og Ungdom" -
LEANDER, HENRIK
"begrundet paa min megen Uforstand
og Ungdom" -
HENRIK
Punktum!
JERONIMUS
"Jeg lover, at jeg vil i Morgen Klokken tre" -
HENRIK
Slet?
JERONIMUS
"Slet!" -
LEANDER, HENRIK
"Jeg lover, at jeg vil i imorgen
Klokken tre Slet" -
JERONIMUS
"hans Datter ægte" -
LEANDER
rejser sig
Det skal aldrig ske!
HENRIK
rejser sig
Det skal i Evighed ej ske!
JERONIMUS
Nej, vil man se!
Hvem vil forhindre det?
LEANDER
Det vil jeg!
HENRIK
Ja, det vil vi!
JERONIMUS
Det vil I?
LEANDER, HENRIK
Ja, det vil vi!
ARV
Hihi, hihi, hihi, hihi!
Det blir et farligt Skænderi!
JERONIMUS
Nu vel, vi faar at se, hvem der kan bedst!
Men for det første har I nu Arrest.
I Aften gaar I ej paa Maskarade.
LEANDER, HENRIK
Vi vil i Aften gaa paa Maskarade!
JERONIMUS
I vil?
LEONARD, ARV
De vil?
LEANDER, HENRIK
Vi vil!
LEONARD, ARV, JERONIMUS
De kan det ej!
LEANDER
Jo, han og jeg -
HENRIK
og han og jeg -
LEANDER
og jeg og han -
HENRIK
og jeg og han -
JERONIMUS
I ej det kan!
LEONARD, ARV
De ej det kan!
LEANDER, HENRIK
Vi kan!
JERONIMUS
Ja, kom kun an!
LEONARD
Kan det gaa an?
ARV
Nu gaar det an!
LEANDER, HENRIK
Vi skal!{
JERONIMUS}
I skal?
LEONARD, ARV
De skal?
LEANDER, HENRIK
Vi skal deran!
JERONIMUS
Ifald l kan!
LEANDER, HENRIK
Ja, han og jeg gir os paa Vej!
LEONARD, ARV, JERONIMUS
De tar paa Vej!
LEANDER
Og jeg - Vi tar af Sted!
HENRIK
Jeg med - Vi tar af Sted!
LEONARD, ARV
De tar af Sted!
JERONIMUS
Prøv, om I tør.
LEANDER, HENRIK
Vi tør!
JERONIMUS
I tør?
LEONARD, ARV
De/I tør?
LEANDER, HENRIK
Vi tør det godt!
JERONIMUS
I gør den Spot?
LEANDER, HENRIK
Ja, han/jeg og jeg/han, og jeg/han og han/jeg,
og han/jeg og jeg/han, vi gør den Skam!
Ja, han og jeg, vi tør den Leg,
fordi vi bør!
JERONIMUS
I bør?
LEONARD, ARV
De/I bør?
LEANDER, HENRIK
Fordi vi bør!
JERONIMUS
Haa, haa, haa, haa!
LEANDER, HENRIK
Vi tør og bør!
Vi tør, fordi
vi bør, og bør,
fordi vi tør,
thi vi, vi, vi
er frels og fri,
fordi vi gør
det, som vi maa.
Vi maa!
LEONARD, ARV, JERONIMUS
I maa? Haa, haa, haa, haa, haa, haa!
LEANDER
Ja. han og jeg,
vi maa den Vej!
LEONARD, ARV, JERONIMUS
Ej, ej, ej, ej!
LEANDER, HENRIK
Ja, han og jeg,
vi maa den Vej,
vi maa af Sted, etc.
Thi vi er frels og fri!
JERONIMUS
Nu blir jeg vred!
ARV
Nu blir han vred!
LEANDER, HENRIK
Af Sted, af Sted, af Sted, af Sted, af Sted!
LEONARD
afsides
Gid jeg var med!
LEONARD, ARV, JERONIMUS
Nej, nej, nej, nej,
nej, nej, nej, nej!
LEANDER, HENRIK
Vi vil i Aften gaa paa Maskarade.
LEONARD
afsides
Gid jeg var med!
JERONIMUS
Nu blir jeg vred!
Med Laas og Slaa
og Stang og Skraa
jeg passer paa,
at ej I gaa
paa Maskarade!
LEANDER, HENRIK
Ej Laas og Slaa,
ej Stang og Skraa
kan passe paa,
at vi ej gaa
pas Maskarade.
LEONARD OG ARV
Med Laas og Slaa
og Stang og Skraa
vi passer paa,
at de ej gaa
paa Maskarade.
LEANDER, HENRIK
Vi vil ha Lov
at være glade.
JERONIMUS, LEONARD, ARV
I v il paa Sjov
og paa Ballade!
LEANDER, HENRIK
O, du gyldne Maskarade;
Vi vil aldrig dig forlade!
LEONARD, ARV, JERONIMUS
I v il paa Sjov
LEANDER, HENRIK
Vi vil ha Lov
at være glade.
JERONIMUS, LEONARD, ARV
I vil paa Sjov
og paa Ballade!
LANDER, HENRIK
Vi vil ud, vi vil ud, vi vil ud!
HENRIK
Trods Storm og Slud,
trods Herrebud,
trods reven Hud
gaar vi vor Skud.
JERONIMUS
Foruden Krud
Og Stik og Skud
og Pandebrud
LEANDER
Trods Sorm og Slud,
vi vil ha'Lov -
HENRIK
―at følge glædens Stemme.
JERONIMUS
―og reven Hud
blot paa mit Bud
skal I faa Lov,
at blive smukt herhjemme,
saa smukt herhjemme!
JERONIMUS, LEONARD, ARV
I vil paa Sjov
og paa Ballade!
LEANDER, HENRIK
Vi vil ha'Lov, at være glade!
Vi vil og kan og skal og tør
i Aften gaa paa Maskarade.
JERONIMUS, LEONARD, ARV
I hveken kan eller skal eller maa
i Aften gaa paa Maskarade.
LEANDER
o, du gyldne Maskarade,
som gjør alle tanker glade-
HENRIK
O, du gyldne Maskarade,
som gjør alle tanker glade,
vi vil aldrig dig forlade,
Maskarade, gyldne Maskarade!
LEANDER
―vi vil aldrig dig forlade.
Sjal og Sanser vil vi bade
i din Glans, o Maskarade,
gyldne Maskarade.
JERONIMUS, LEONARD, ARV
O du slemme Maskarade!
I vil paa Sjov
og paa Ballade!
ARV, LEONARD, JERONIMUS
O du slemme Maskarade!
Dig vi altid sky og hade!
LEANDER
O, du gyldne Maskarade,
som gjør alle tanker glade.
Vi vil aldrig dig forlade,
Gyldne Maskarade!
HENRIK
O, du gyldne Maskarade,
som gjør alle tanker glade.
Vi vil aldrig dig forlade,
Sjæl or Sanser skal vi bade,
i din glans, o Maskarade,
gydne Maskarade!
LEONARD
O, du slemme Maskarade!
afsides
ak, gid jeg var med, o Skade!
højt
O, du slemme Maskarade!
ARV, JERONIMUS
O, du slemme Maskarade!
Rigets Pest og Landest Skade,
dig vi altid sky og hade
alt dit Væsen, Maskarade!
Slemme Maskarade!
