AKT III
Den store Sal i Komediehuset i Grønnegade, med omløbende Galleri, hvorfra Trapper føred ned i Baggrunden. I Forgrunden under Galleriet paa begge Sider Borde og Stole. Maskerede Personer af begge Køn
KOR
Gaa af Vejen! Gaa af Vejen!
Vi er allesammen med.
Hvem der kommer os paa Sned,
slaar vi uden Skaansel ned.
Her er Liv', her er Liv, her er Lystighed.
Vi er allesammen med!
Her er Liv og Lystighed!
Der skal rejses under Sky
førend næste Morgengry
et forfærdeligt Gny,
som alle de smaa Huse
i den gamle By
vel kan ramle sammen ved.
Gaa af Vejen! Gaa af Vejen!
Vi er allesammen med.
Her er Liv og Lystighed!
Hvem der kommer os paa Sned,
slaar vi ned!
ARV
Ak, hvilken farlig Hurlumhej!
JERONIMUS
Hvad vilde jeg paa den Galej?
MAGDELONE, LEONARD, ARV, JERONIMUS
Uden at kende hverandre
Her gaar alting i en Rej.
Hvad der dig er eller mig,
ved man ej.
KOR
Gaa af Vejen! Gaa af Vejen!
Vi vil allesammen med.
Lad os gale kækt og kry,
saa at ingen kan faa Ly.
Lad os brøle højt i Sky,
før det klinger Kykliky!
Lad os brøle højt i Sky!
Det skal høres over By
som et Stormklokke-Gny
til at kalde sammen ved,
saa alle de smaa Stjerner i den høje Sky
traller allesammen med.
Gaa af Vejen! Gaa af Vejen!
Vi vil allesammen med.
Lad os gale højt i Sky!
Kykliky!
ARV
Til hojre
Godt jeg slap af den Fortræd!
Det var farligt, som de sled.
Der var en af dem, der vred
mig det ene Ben af Led.
LEONARD
til venstre
Det var lystigt, jeg kom med.
Nu af Sted med listigt Fjed!
Naar nu Spillet er paa Gled,
skal jeg ogsaa se mit Sned.
MASKARADEMESTEREN
Giv Lyd, Godtfolk, at vi kan høre Tonen.
Kotillonen!
Dans
Medens Sværmen trænges midt paa Scenen har nogle Studenter i elskab med en Magister slaaet sig ned til venstre. Nogle unge Piger Kommer til sytne paa Galleriet og tilraaber dem.
NOGLE UNGE PIGER
Studdenter! Studenter! Studenter!
Vi venter! Vi venter! Vi venter!
STUDENTER
Se, hvor de vinker!
MEGET UNG STUDENT
Ak, hvilke artige sode Kisselinker!
STUDENTER
Se, hvor, Foden Flyver!
Se, den hvide Arm.
Se, hvor Floret flagrer
om den friske Barm.
EN MAGISTER
Lad dem flyver, lad dem flagrer,
de er altfor magre.
Studenterne griber hver sin Pige. Almindelig Runddans
BLOMSTERDRENG
falbyder sine Varer
Pomeranser! Pomeranser!
Kræmmerhuse! Poser!
Lugtedoser! Violer og Roser!
Pomeranser! Pomeranser!
Tjøbe, naar I standser!
Pomeranser! Pomeranser! Pomeranser!
Henrik trækkes frem af to Piger, som holder ham under hver sin Arm.
HENRIK
Lad vær' at knibe mig.
Jeg skriger!
Hvem er I?
TO PIGER
Se, om vi det siger!
letter paa Maskerne
HENRIK
Lisbeth Pomeranskones Piger!
Godaften, Mine!
Godaften, Line!
Men hvor er Stine?
DE TO PIGER
Hun har Tandpine.
kniber ham
Prober, om du kan hvine!
EN TREDIE PIGE
Troløse Henrik, hvofor blev du borte?
HENRIK
For ej at blive "væk", trofaste Dorthe.
TREDIE PIGE
O, af de dyre Eder, som du svor,
ej mer jeg tror et Ord
ALLE TRE PIGER
Nej, af de dyre Eder, som du svor,
ej mer vil vi tro
et eneste levende Ord.
HENRIK
Himmel og Jord!
Har man hørt Mage
til et Ekko-Kor.
Ja, ganske rigtigt,
det var lutter Løgne,
men dine Yndigheder er for nøgne
og mine Tanker for forfløjne.
Men forresten,
hvordan jeg mig snor og vender:
før Dansen ender
bestanding det hænder,
at hvert et Spor
af den Cupido som mig brænder,
gaar bort som Sne, der faldt i Fjor,
ved Sved af alle Ender.
saa gider jeg ej
set den Tøs for mine Øjne.
Adjøs, mit Barn,
og hils din Mor!
Løber sin Vej.
DER TRE PIGER
Ja rejs, din Skajælm derhen,
hvor Peberet gror!
DEN TREDIE PIGE
Men hør, I Søstre smaa! et Visdomsord
af de bedragne unge Pigers Kor.
Mærk vor Morale!
Som vi har udsat i en Madrigale.
DE TRE PIGER
At slig er Ungersvend i sin Tale,
alt som man holder en Aal ved Hale,
og slig er Skjælmen,
hvor skjønt han roser,
som lygtemænd,
hopper over Moser.
Og slig er Skalken,
hvor fint han skoser,
som naar en Tande oser;
thi Manden, siger de gamle Gloser,
err en bedragelig Ting i Hoser.
KOR AF PIGER
Ja, Manden, siger de gamle Gloser
er en bedragelig Ting i Hoser.
DRENGEN
Roser! Roser!
LEANDER
som Hyrde
De allerrødeste til den allersødeste.
nærmer sig Leonora, klædt som Blomstergudinde
Ulignelige Pige,
mens disse Blomster drysse
og om dit lyse Legem henrykt glide,
lad dem med deres Kysse sige,
hvad jeg ej vover:
O, maa jeg elske dig, du blide
Rose ved Vintertide?
Derude under Himlen
min Elskovsstjene brænder,
her ængstes jeg
og kender
end ej det Navn,
der skiller dig fra Vrimlen.
Hvad hedder du, o Flora?
LEONORA
Min Herre! Jeg er døbt Eleanora.
I fald jeg turde svare,
hvad Blusel mig forbyder,
jeg kyssed disse søde Blade,
som nu i tugtig Skare
min Kniplingsbræmmme pryder.
Men Hjertet kender ingen Maskarade.
Du vil mig ej forlade,
min Fred du ej vil myrde;
thi Dyden er som hjemme
i Lyden af din Stemme.
Sig mig dit Navn,
o du min Uskylds Hyrde,
mit Hjertes Musikanter!
LEANDER
Leander hedder jeg,
LEONORA
O, min Leander!
O, dydigste Leander!
Mit Hjertes Musikanter!
Og Leander!
Hør, vore Navne i Toner sig favne!
Ak, sin Samklang, sin Leander.
Som bløde Blomsterblade
skal vore Navne stige.
Saa vil vi aldrig fra hinanden vige,
ej vige; men som i dette Møde
i tonerige Samlyd altid gløde.
Leander!
LEANDER
O, skønne Leonora!
Du søde,
lad os bytte disse Navne!
Leonora!
Leonora skal ej savne -
Ak, som Sommerfugle glade
i Tonernes Gevandter
til Elskovs Himmelrige.
Som Sommerfugle glade,
til Elskovs Himmelrige.
Saa vil vi aldrig fra hinanden vige,
men som i dette Møde altid gløde.
Leonora!
HENRIK
der imidlertid har nærmet sig Pernille
Min søde Balsambøsse!
Lad mig din Rosenmund kysse.
PERNILLE
Ja nok, ja nok, men du maa ile,
for jeg er ikke for den lange Hvile.
For folk af vore Klasser
en gravitetisk, spansk Amour ej passer.
HENRIK
Vort Elskovseventyr
har kun to Tempi:
Slaget an! Gibt Fyr!
Hvad hedder du, min Lille?
PERNILLE
Med Tugt at melde Pernille,
Du hedder Henrik?
HENRIK
Tys! Tys! Stille!
Hvor disse Navne sødt i Øret kilde.
PERNILLE
O Henrik!
HENRIK
Pernille!
PERNILLE
Mit Hjertes Fænrik!
HENRIK
Min Sjæls Persille!
PERNILLE
Ak, min Henrik!
Mit Hjertes Fænrik!
Henrik! Henrik!
Min Fænrik!
Mit Hjertes Fænrik!
HENRIK
O, Pernille!
Min Sjæls Persille!
O, Pernille! Pedernille!
Din Henrik!
Min søde Balsambøsse!
PERNILLE, HENRIK
Saa muntert disse Rim
i Øret krille!
Vi lover, at vi ville
den glade Samlyd aldrig mere skille,
men nu og altid hinanden
drille, drille, drille, drille.
LEONARD
Ydmygste Tjener, Madam!
og Tak for Dansen!
En slig Compartement,
med Taljen og med Svansen,
jeg aldrig saa tilforn.
MAGDELONE
Trés humble Servitør!
Dog har jeg aldrig danset Menuetter før.
Jeg lever i mit Hjem som i en Nonnestue.
LEONARD
Med Permission, Madam!
er Hun endnu Jomfrue?
MAGDELONE
Javist! Javist!
Jeg har en Mand -
en Fader, vil jeg sige -
der ter sig som Tyran
imod mig stakkels Pige
og svarer paa hver Bøn:
"Ja, naar du bliver større!"
Som om man ej var stor;
fordi man ej er fyrre.
LEONARD
Men maatte jeg, Madam!
ej nyde den bonheur,
at Hun til Side drog sin Maske og sit Slør?
MAGDELONE
Forlad mig, Kavaler!
Jeg kan ej paa min Ære,
for nævnte Aarsags Skyld
jeg her maa ukendt vare.
LEONARD
Tillader Hun mig ej, min engelsøde Due!
Jeg Hendes Hænders Alebasterhed maa skue.
MAGDELONE
Jeg beder Ham, Monsieur:
nyd, hvad Han har for Øje,
og hvad som skjulet er,
udforske ej saa nøje.
LEONARD
Maa jeg da Hendes Barms
Citron berøre, ak!
med Fingerenden kun?
MAGDELONE
Jeg siger tusind Tak!
JERONIMUS
har nærmet sig bagfra
Ho, ha!
MAGDELONE
Ak Gud, min mand!
LEONARD
Hvad nu! Jeronimus! jeg dør!
JERONIMUS
Hvad nu! Jeg tog nok fejl!
Jeg søger en - Monsieur! -
nok sagt - af Ane Hattemagers Bataillon
med samt en ung
og meget liderlig Person,
og da jeg maa gaa frem
og gribe efter Slumpen
og saa Mamsellen
der at vrikke saa med Rumpen,
saa tog jeg fejl!
Monsieur! Madam!
Gjør en Reverents, idet han gaar.
MAGDELONE
Ak; hvilken Skam!
LEONARD
Vil hun ej sidde ned?
Her er min Arm, Madam.
De sætter sig ved et Bord
EN OFFICER
snapper en Pige første Student
AA, med Forlov, De!
FØSTE STUDENT
Hov, De! se Dem lidt for!
Hvem spiller De paa Næsen!
OFFICEREN
Forivre dig kin ej, du lille Væsen!
Den Pige der er Kræsen,
og jeg er hendes Kavaller til Polonaisen.
FØRSTE STUDENT
De skal betale mig det Pigerov, De!
OFFICEREN
Hu, ha!
han raser af den megen Læsen!
STUNDENTER
Puds! Puds Støvletten!
OFFICERER
Trær ud. Per Caudi!
Trær ud. Per Caudi!
FØRSTE STUDENT
Til Magisteren, der stadig sidder ved Bordet
Kom, let dig, Gamle!
Du maa skille Trætten.
OFFICERER
Vi viger ej af Pletten.
Træk ud. Per Caudi!
STUDENTER
Vi viger ej! Træk ud!
MAGISTEREN
Respekt for Retten
MASKARADEMESTEREN
Stille, stille! Hanedansen!
Hanedansen
LEONORA
ved leanders Arm
O kom, min Ven!
I disse Søjlers Skygge vil jeg hvile.
Følg mig derhen!
LEANDER
Til dine Læbbers Lykke vil jeg ile.
Jeg følger dig og gaar ej bort igen.
HENRIK
Herre! Herre!
LEANDER
Hvad godt?
HENRIK
Nej, ondt, desværre!
Ved I - ved I - ha, ha! ha, ha! ha, ha!
LEANDER
Saa tal!
HENRIK
Ved I - ha, ha! ha, ha!
LEANDER
Er Drengen gal?
HENRIK
Ser I ved Døren til den lille Sal
et langt Gespenst med et naragtigt Væsen
og et gevaldigt Futteral paa Næsen?
Hør, hvor de raaber Rus!
STUDENTER
Rus! Rus! Rus! etc.
HENRIK
Det er Jeronimus!
LEANDER
Er du gal?
HENRIK
Jeronimus!
LEANDER
Er du fatal?
HENRIK
Je-ro-ni-mus!
STUDENTER
Rus!
LEANDER
Skaf ham af Vejen! Paa en Studs!
Spil ham et Puds!
STUDENTER
Rus!
HENRIK
Et Puds Paa en Studs!
Aa, Herre Jemini! Se Hr. Jeronimus!
STUDENTER
Rus! Rus! Rus!
JERONIMUS
Lad Vandet drive af Jer, I Papister!
TREDIE STUDENT
Hu! Hu! han er bister!
FJERDE STUDENT
Han spruder Gnister!
FEMTE STUDENT
Quid Saul inter Philister!
HENRIK
nærmer sig Magisteren
Ak, Hr. Magister!
Hvis ej Ser Mine lyver slemt,
er I en Ven af ærbar Skæmt;
og er Jert Blik Jert Hjertes Tolk,
I hjælper gerne unge Folk.
Min Herre har saa frit et Mod,
saa frisk et Sind, saa varmt et Blod,
er saa galant og elegant,
som man kan vare uden Tant.
Men (som man siger paa Fransøsk)
en Smule alt for amorøsk.
I Gaar paa dette Sted han fandt
en Mø, og kom, og saa, og vandt.
Og hvad i Gaar han vandt og saa,
i Dag han tanker stadig paa.
Men Faderen, som er en Stud,
har tiltænkt ham en anden Brud
og rentud nægtet ham at lade
sig mere se paa Maskarade.
Og da det nu er lykkets os
at slippe ud, hans Bud til Trods,
gaar han, som er (imellem os)
en Flodhest og Rhinoceros,
i egen latterlig Figur
paa Maskaraden her paa Lur.
Han gaar paa Lur.
I Fald nu, Hr. Magister,
I i denne Nød vil staa os bi
og med en Smule Gækkeri
os for den gamle Nar befri,
saa at de unge Folk tilsammen
kan prolongere deres Gammen
og nære Elskovsflammen.
I Fald nu I, Hr. Magister,
i denne Nød vil staa os bi
med Gækkeri,
skal Herren lønne Eder. Amen!
MAGISTEREN
Det Snakketøj gaar ej i Staa,
undskyld, jeg stod med Hatten paa.
Hvis Herren bloter halvt saa vakker,
som du, hans Tjener, vakkert snakker;
kan jeg umuligt mig undslaa
og melder mig som Eders Makker.
Hvad Middel finder vi i Hast
til at faa sat den Gamle fast?
HENRIK
Jeg ser, I Glas og flasker har;
byd ham en Vinstu Passiar.
Tegn Verdens Daarskab dygtig af,
og skænk imens i Glasset brav.
Naar I begynder med Moralen,
saa ender han i Perialen.
Saaledes faar I Hul paa Ka'len.
MAGISTEREN
Nu, jeg skal gøre, hvad jeg kan.
STUDENTER
Stadig efter Jeronimus
Rus! Rus! Rus! Rus! Rus!
MAGISTEREN
Hvad, driller I en gammel Mand?
Fy, skam Jer dog, I løse Fugle!
Respekt for en bedaget Ugle!
Men I, Monsieur, som spiller Bacchus,
ser saa alvorlig ud som Gracchus.
Nej, ved Anakreon og Flaccus,
hvis glade Livsfilosofi
jeg er Privat - Praceptor i
ved Københavns Akademi,
nej, ned med Pietisteri!
l barer Bacchi Liberi,
og her er Bacchi Kompagni.
Ja, her er Bacchi Kompagni,
der flyder med Krambambuli,
det skal I indrulleres i.
Kom hid til os, og l er ansat!
JERONIMUS
Ja Tak, Monsieur,
jeg tørster bandsat!
Studenterne afskjærer og tumler rundt med Arv, der hele tiden i stor Angst og Forbavselse har fulgt Jeronimus og holdt ham i Kappen.
TREDIE STUDENT
En Amor af den rette Slags,
trind som en Pølse,
frisk som en Lax.
STUDENTER
Ha-Ha! Ha-ha! Han er bastant!
ANDEN STUDENT
Han lar Lææom en Elefant!
FEMTE STUDENT
Du Guders Kæledægge,
maa jeg føle dine Lægge!
FJERDE STUDENT
Kil ham under Hagen!
STUDENTER
Kil ham! Kil ham!
TREDIE STUDENT
Klap ham paa Bagen!
STUDENTER
Klap ham! Klap ham! Har man set Magen?
ARV
Av, av! Av, av!
I Læggene de kniver mig,
i Haarene de river mig,
i Bukserne de hiver mig!
Av, av! Av, av! Av, av! Av, av!
Se, I kan nære Jer,
eller jeg skat lære Jer!
Pak Jer, I Tyvetøj!
Var dig, du Spyttegøg!
faar fat paa Henrik
Henrik! Halløj! Halløj!
Saa skal du da ske Skam!
Husbond! Her har jeg ham!
HENRIK
Tosse! Ja, skrig kun du!
En Otting Mel,
en Stang Kanel,
en Vin-Kandel,
kom det i Hu!
En Kande gammel Mjød,
tre Stykker røget Kød,
to ditto Sukkerbrød.
Tænk dig lidt om!
efterabende Arvs Stemme
En Flaske gammel Rom,
Kokkepigens -
hvem er jeg nu?
ARV
Ak, Hr. von Ebeltoft!
Jeg har forset mig groft.
Monsør Jeronimus!
Denne Gripominus
er, Drolen splide mig!
ingen Lakaj,
Henrik er det da ej.
JERONIMUS
Han er et Kvæg!
STUDENTER
Han er et Kvæg!
ARV
Nej, nej! Nej, nej! Nej, nej!
MASKARADEMESTEREN
Gør Plads! Gør Plads!
Højstærede Publikum!
Dansemesteren og hans Kæreste
vil gøre sig Flid
med et ganske nyt Divertissement,
som er kendt af de færreste
og som spiller i Aften for første Gang:
Mars og Venus eller Vulcani List.
Gør Plads! Gør Plads!
Under det følgende skænkes der flittigt i for Jeronimus, der efterhaanden bliver lystig.
Pantomime og Dans
Venus venter sin Elsker Mars. I Stedet Kommer hendes Mand Vulcanus hinkende. Han meddeler hende, at han staar i Begreb med at foretage en Rejse for at tilse nogle forstoppede Vulkaner, og paalægger hende at passe vel paa Huset. Derefter indfinder Mars sig. Opmuntrede ved Mandens Fraværelse giver de Elkende deres Følelser Luft. Da Ømheden er paa det højeste, synker der ned fra Loftet et uhyre Net, hvori de indvikles til Trods for deres Modstand. Derpaa kommer Vulkan tilbage og fører dem bort under Tilskuernes almindelige Jubel.
FØRSTE STUDENT
Hvor Bacchus er,
maa Mars og Venus være.
ANDEN STUDENT
til Dansemesteren og hans Kæreste, Danserinden - Mars og Venus
Monsieur, Madam!
I gjør os vel den Ære.
FORSTE STUDENT
Til Magistteren
Nu op, Niels Just,
og syng til tak for Dansen
den Vise, som du ved,
saa faar du Kransen.
MAGISTEREN
Naar Mars og Venus
har endt deres Spil;
Petehej! Petehej! Peteheja!
Da træder den tredje Guddom til
Polemej! Polemej! Polemeja!
Eja se,: hvor de tre
i et. Bundt snurrer rundt
Rundadinellula!
Den ene er skøn som et Stjerneskud,
KOR
Petehej! Petehej! Petcheja!
MAGISTEREN
den anden er grum
som en brølende Stud.
KOR
Polemej! Polemej! Polemeja!
Eja se, hvor de tre
i et Bundt snurrer rundt,
Rundadinellula!
MAGISTEREN
Den tredje er som et Eventyr,
KOR
Petehej! Petehej! Peteheja!
MAGISTEREN
Han er mild som en Mø
og vild som et Dyr.
KOR
Polemej! Polemej! Polemcja!
Eja se, hvor de tre, etc
MAGISTEREN
Med Vinstok i Haand
og Krans om sit Haar,
KOR
Petehej! Petehej! Peteheja!
MAGISTEREN
han høster der, hvor de andre saar.
KOR
Polemej! Polemej! Polemeja!
Eja se, hvor de tre, etc
MAGISTEREN
Den Sjæl, som Venus til Døde Har kyst,
KOR
Petehej! Petehej! Petehej!
MAGISTEREN
Den modnes bare til Bacchi Lyst
KOR
Polemej! Polemej! Polemeja!
Eja se, hvor de tre, etc
MAGISTEREN
Den Jord, som Krigen
Har Blodig kyst,
KOR
Petehej! Petehej! Petehej!
MAGISTEREN
den lover Ranken en dobbelt Høst.
KOR
Polemej! Polemej! Polemeja!
Eja se, hvor de tre, etc
MAGISTEREN
Hvor Hjertet bløder for sidste Gang,
KOR
Petehej! Petehej! Peteheja!
MAGISTEREN
og Angsten klemmer Barmen trang
KOR
Polemej! Polemej! Polemeja!
Eja se, hvor de tre, etc
MAGISTEREN
der vokser Sæden
paa Bacchi Vang,
KOR
Petehej! Petehej! Peteheja!
MAGISTEREN
der rejser Guden sin Sejers Stang.
KOR
Polemej! Polemej! Polemeja!
Eja se, hvor de tre, etc
MAGISTEREN
Omkring den hvirvler
i Stjerneskær
KOR
Petehej! Petehej! Peteheja!
MAGISTEREN
den hele brogede Narrefærd.
KOR
Polemej! Polemej! Polemeja!
MAGISTEREN OG KOR
Eja se, hvor de tre
i et Bundt snurrer rundt,
Rundadinellula!
JERONIMUS
halv beskænket
Du er min Ven!
Kom, lad os drikke Dus!
MAGISTEREN
Jeg takker skyldigst, Hr. Jeronimus!
STUDENTER
Og dette skal være
vor Broder til Ære, Hurra!
En Rus skal han ha!
En Broderrus skal vi have,
saa Broder Rus kan rave!
Hurra! Hurra! for Border Rus, Hurra!
EN UNG STUDENT
En Rus skal han ha, Hurra!
FØRTE STUDENT
Hold Mund!
Du synger jo Fanden i vold. Fi donc!
HENRIK
til Leander
Løbet er frit.
Hr. Jeronimus gik for Anker.
LEANDER
Saa kom og slut dig til vort Kompagni.
HENRIK
til Pernille
Ak, hvilket himmellystigt Maskepi!
El sandt, min Snut?
LEONORA
peger paa Leonard og Magdelone
Hvem er det Par derhenne?
Kavaleren, synes mig, jeg skulde kende.
LEANDER
Ved ikke, skønt jeg næsten sværge tør,
at jeg har set den Dame før.
til Leonard
Monsieur! En lille Cirkel vi formere,
tør af Hans Kompagni vi profitere?
MASKARADEMESTEREN
Solodans med entrechats'
Dans
Jeronimus gør under Dansen Forsøg paa at nærme sig Danserinden
JERONIMUS
Hun er køn, den lille Kat.
Lille Skat! Pys! Pys!
Tror hun, at -
hun i Nat -
STUDENTER
Hys! Hys!
Hys! Hys!
Ha, ha! Ha, ha!
peger paa Dansemesteren, der stille sig skindsyg an
Se, se!
JERONIMUS
O ve! Goliat!
til Magisteren
Kammerat! He, he!
Mens med ham I Kruset tømmer,
jeg med hende Stuen rømmer, -
det er et dejligt Fruentømmer!
LEANDER
Skænk i! Skænk i!
Leve det glade Kompagni!
KOR
Tra la la la la la, tral a!
JERONIMUS
gjor Haneben til Danserinden
Lille Strik! Se, jeg fik
dig til sidst i Bestik!
Hik! Hik!
Thi dit Nik paa en Prik
har mig vist, hvor du gik.
Hik! Hik!
Min Taktik slog ej Klik,
du er mat som en Brik.
for mit -(hik!) - for mit - (hik!) -
for mit higende Blik,
lille Strik! sikke sik -
sikke Kik!
Dikke Dik! Dikke Dik!
opdager Dansemesteren og forstummer
Hik!
MAGISTEREN
Kom og drik!
Lad os se, hvor de tre
i et Bundt snurrer rundt.
Under det følgende snurrer Dansemesteren og Danserin-den rundt med Jeronimus i bestandig stækere Fart.
KOR
O, du gode, gamle Gubbe!
Hvorfor gik du
paa den slemme Maskarade?
Sad du ikke meget bedre
hjemme: i din egen, stille Gade?
O, du gode, gamle Gubbe!
Hvorfor har du valgt
at spille Bacchi Rolle?
O, du gode, gamle Gubbe!
Hvorfor vil du spille
Bacchi Rolle?
Han er mild imod de milde,
vild og grusom mod de kolde.
O, du gode, gamle Gubbe!
Hvorfor vil du efterstræbe
Nattens Kone,
naar du sidde kan med Hader
hjemme hos din egen Magdelone?
O, du gode, gamle Gubbe!
Paa hvert lystigt Peteheja
følger efter. alle Kunstens Regler
et gevaldigt Polemeja.
O, du gode, gamle Gubbe!
Hvorfor har du valgt
at spille Bacchi Rolle?
O, du gode, gamle Gubbe!
Hvorfor vil du spille
Bacchi Rolle?
JERONIMUS
forpustet
O ve! O ve!
KOR
Eja se, hvor de tre
i et Bundt snurrer rundt,
Rundadineilula!
Maskarademesteren som Corporal Mors kommer ind fulgt af to sorte Husarer, der bærer en uhyre Urne.
KORPORAL MORS
Tramtrara! Tramtrara! Tramtraratrara!
Giv Agt paa mit Signal!
Jeg er Hververkorporal
hos en gammel General
Giv Agt paa mit Signal!
Hør min Trommestoks Koral
og min Tappenstregs Moral!
I kender dog alle Corporal Mors.
KOR
Peteheja!
CORPORAL MORS
Med Knokkelfingre han slaar Chamade,
KOR
Polemeja!
CORPORAL MORS
hans Trommestikker
er Skovl og Spade.
KOR
Peteheja!
CORPORAL MORS
Saa ender den store Maskarade.
KOR
Polemeja!
CORPORAL MORS
Har I fattet min Moral,
saa giv Agt paa mit Signal
og var tause!
Kom, hver smuk og munter Maske,
kom og kast Ser Travestering
i min sorte Grydes Taske.
Giv Agt paa mit Signal! Giv Agt!
atter som Maskarademester
Kast Jer Maske
og bliv atter Støv og Aske!
Fem Minutters Pause!
Der falder ligesom et Slør af Vemod over Forsamlingen.
KOR
Ej Graad skal flyde, men uden Klagelyde
vi vandrer tavse til den sorte Gryde.
Leonard og Magdelone ved Urnen
MAGDELONE
I Sorgens Tone
jeg siger dig Farvel, min Ungdoms Krone.
LEONARD
Farvel, min Ungdoms Krone!
MAGDELONE
Min Gud! Hr. Leonard!
LEONARD
Fru Magdelone!
Leander og Leonora ved Urnen
LEANDER
Lad Drømmens "Flora"
kun svinde som en Skygge for Aurora.
LEONORA
Jeg har Leander.
LEANDER
O, min Leonora!
Idet Leander og Leonora forlader Urnen, opdages de af Leonard og Magdelone, som næmer sig og taler med dem.
HENRIK
Nu blir der Gilde.
PERNILLE
Det var jo netop saadan, som vi vilde.
HENRIK
O, Pernille!
PERNILLE
O, min Henrik!
ARV
Ved urnen
Gudskelov det fik en Ende,
hjem til Ane vil jeg rende!
Jeronimus tager Næsen af, river Kransen af Hovedet og kaster dem fra sig.
JERONIMUS
Ha, ha! - Der er min Knægt!
HENRIK
Vil Herren ikke hilse paa sin Slægt?
Henrik præsenterer Leander
LEANDER
Min hjerte Fader!
JERONIMUS
Ja, jeg skal hjertefadre Jer!
Jeg kunde smadre Jer! Jeg skal - jeg skal -
opdager Magdelone
hvad nu! Min Ko - jeg dør!
HENRIK
afsides
Jeg dør af Latter!
ARV
Ak, Jøsses dog, han dratter.
Jeronimus opdager Leonard, bukker, forlegen og siger i en ynkelig og opgiven Tone:
JERONIMUS
Og Monseigneur Leonard!
LEONARD
smilende med Leander og Leonora ved Haanden
Med Svigersøn og Datter.
ARV
Min Husbond gaar fra Snøvsen!
JERONIMUS
Bi lidt! Den Frøjken der - lad se
- jeg aander atter - er altsaa den
du traf i Gaar paa Maskaraden?
STUDENTER
Vivat Jeronimus!
ARV
Det batter!
MASKARADEMESTEREN
Nu slut med Pausen!
Spil op Kehrausen!
KOR
Kehraus! Kehraus!
Dans ud! Dans ud! Dans ud!
Her danser du, her danser jeg,
her danser en og alle,
Her danser du, her danser jeg,
her danser en og alle.
Her danser Svenden med sin Brud.
Her danser Narren i sit sorte Skrud
og Munken i sit Messeskrud
og Oldingen, der gaar for Lud,
og Barnet med sin Skralle.
Vi danser, danser alle!
Kehraus! Kehraus!
Dans ud! Dans ud! Dans ud!
Thi Livet er et Stjerneskud.
Naar Døden raaber sit Kørud
i Livets Basseralle,
saa Jord og Himmel gjalde,
maa alle Stjerner falde!
HENRIK
Applaus! Applaus!
Klap ud! Klap ud!
Ja, klap os ud og pib os ud,
alt sam det nu kan falde.
I Fald vort Spil trods Frost og Slud,
trods Skyens Brud og Taagens Floud
og Kyndelmisses Nævetud
har bragt din Sjæl et Sommerbud,
dit Bifald vi paakalde.
Men har vort Spil ej slettet ud
en Rynke paa din Pandehud,
vi synge dog og tralle
vort Falle-ralle-ralle-ralle.
KOR
Kehraus! Kehraus!
Dans ud! Dans ud! Dans ud!
Her danser du, her danser jeg,
her danser en og alle!, etc
Vi danser, danser alle,
saa Jord og Himmel gjalde,
og synger Falle-ralle-ralle,
Falle-ralle-ra!
